OBS! Nye priser for kunder med en omkostningsbestemt fjernvarmeaftale

Har du spørgsmål til fjernvarmen?

Her har vi samlet de en række spørgsmål og svar vedrørende fjernvarme i Tranegilde. Nederst har vi samlet de spørgsmål, som er mest relevante for dig, der allerede har fjernvarme. 

Fjernvarme til Tranegilde

Hvad er fjernvarme
Selvom du ikke kan se den, er fjernvarmen den mest udbredte og effektive måde at opvarme boliger og bygninger på, når du bor i et tætbebygget område. Og fjernvarmen er tilmed grøn og sikker.
I praksis får du det varme vand fra os gennem højisolerede rør, der løber under jorden. Det varme vand forsyner dit fjernvarmeanlæg derhjemme, så du får varmt vand i hanen, radiatoren og gulvvarmeanlægget. Derefter løber det nu afkølede vand tilbage til os, vi varmer det op igen, og historien starter forfra.t
Hvor grøn er fjernvarme?

Fjernvarmen kan bidrage markant til den grønne omstilling, fordi den
kan integrere varme fra mange kilder: overskudsvarme fra industrien,
store varmepumper, afbrænding af biomasse og affald, solvarme,
elvarme på vindmøllestrøm og meget mere.
Du kan se mere om vores brug af brændsler her.

Hvor nem er fjernvarme?

Fjernvarmen er lydløs, ren og selvkørende fra dag ét. Den kræver ingen
jævnlige servicebesøg, og den har en lang levetid. Inde i huset fylder
den mindre end et almindeligt højskab.

  • Vi har ansvaret for varmen. Du skal bare regulere varmen på din
    radiator eller dit gulvvarmeanlæg - eller åbne for den varme
    hane, og du har altid varme nok.
  • Fjernvarmen en nem genvej til grøn omstilling hjemme hos dig.
    Når du skifter fra naturgas til fjernvarme, sparer du klimaet for
    3-4 tons CO2 om året og nedbringer dermed dit CO2-udslip fra
    opvarmning med mere end 70%
  • Fjernvarmeanlægget er fuldt klimastyret. Det slår automatisk
    over på vinterdrift, når udetemperaturen falder - og tilbage til
    sommerstatus, når solen skruer op for charmen.
  • Dit forbrug af varme bliver fjernaflæst, og du kan selv følge dit
    forbrug via e-forsyning.
Hvordan bidrager fjernvarme til at udfase fossile brændsler?

Der er stadig 500.000 danske boliger, der opvarmer med fossile
brændsler, men de skal omstilles til grøn energi inden 2030. Hos os
er ambitionen imidlertid, at varmen allerede er CO2-neutral i
2025. Fjernvarmen er et oplagt alternativ i områder, hvor bebyggelsen
er tæt og nær et fjernvarmenet.

Fjernvarmeøkonomi

Hvad koster fjernvarme?
Se alle vores priser for fjernvarme her.
Kan jeg bruge mine nuværende radiatorer og installationer til fjernvarme?

Ja. Hvis du har vandbårne radiatorer (radiatorer med varmt vand), skal
du hverken skifte dem eller rørføringen i huset

Hvor længe holder mit fjernvarmeanlæg?
Et fjernvarmeanlæg har en lang levetid. Anlægget kan sidde i 20-30 år,
før det skal skiftes. Til sammenligning har en luft-til-vand varmepumpe
en levetid på 12-18 år, mens en jordvarmepumpe holder i 14-20 år.
Hvordan bliver fjernvarmeprisen fastsat?
Fjernvarmen fungerer efter et hvile-i-sig-selv-princip: Indtægterne skal
dække omkostningerne. Ingen må tjene penge på fjernvarmen.

Har du allerede fjernvarme?

Har du spørgsmål til din regning?

Spørgsmål vedrørende din faktura kan rettes til os via mail Tranegildefjernvarme@veks.dk

Du er også velkommen til at kontakte os på telefon 43 66 44 00. Telefontiden er:

Mandag til torsdag kl. 9:00 til 15:00

Fredag kl. 9:00 til 13:00

Vi har desværre ikke mulighed for at sende din faktura via mail, men den fremgår både af din betalingsservice og eForsyning.

Kan jeg følge mit varmeforbrug?

Ja, som kunde hos os kan du logge ind og følge dit varmeforbrug i eForsyning.

Du kan også downloade en app til eForsyning - her skal du bruge dit forbrugernummer og web pinkode for at logge ind første gang. Disse koder finder du i den seneste opgørelse fra os. Hvis du er i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte os via vores mail Tranegildefjernvarme@veks.dk

Har du spørgsmål?

Skriv til os på e-mail tranegildefjernvarme@veks.dk, eller ring på telefon 43 64 44 00.