Entreprenøren til den første etape af området omkring midtbyen i Køge er nu fundet. Det betyder, at borgerne i Køge vil kunne støde på vores entreprenør allerede fra uge 31, hvor de går i gang med at lave de indledende øvelser til at gå i jorden. I uge 32 påbegyndes fjernvarmestikledningerne hos de første husejere i området.
På kortet nedenfor har vi en forventet tidsplan for det første område, som vi kalder K07.
Hvad med resten af områderne omkring midtbyen?
Fjernvarmekonverteringen i K07 er første etape, og når det meste af gravearbejdet i denne etape er udført, arbejder vi videre til anden etape, område K08. Rækkefølgen på K05 og K06 kender vi først, når vi kommer tættere på konverteringen af de to områder, og vi vil sørge for at informere borgerne i god tid inden gravestart.